
Bier og sommerfugle - insektvenlige arter til havejord (100% urter)
250 m2
Har du et område med sol/halvskygge, og som ikke er for næringsrigt (altså ikke tidligere køkkenhave eller gødet græsplæne), så er denne blanding god. En meget robust og varig blanding. 100 % urter.
Lille pose rækker til ca. 5 m2 (5 gram frø +frøfyld)
Mellemstor pose rækker til ca. 50 m2 (50 gram frø + frøfyld)
Stor pose rækker til ca. 250 m2 (250 gram frø + frøfyld)
Alle vores blandinger er KUN med arter der hører til i vores biogeografiske region.
Denne blanding indeholder 27 en-, to- eller flerårige bi- og sommerfuglevenlige urter.
1-årige urter: Kornblomst, Centaurea cyanus. Gærdevalmue, Papaver dubium. 2-årige urter: Vild gulerod, Daucus carota. Almindelig bjørneklo, Heracleum sphondylium. Blåmunke, Jasione montana. Vild kørvel, Anthricus sylvestris. Flerårige urter: Almindelig røllike, Achillea millefolium. Liden klokke, Campanula rotundifolia. Almindelig knopurt, Centaurea jacea. Hvid snerre, Galium album. Prikbladet perikon, Hypericum perforatum. Almindelig kongepen, Hypochaeris radicata. Blåhat, Knautia arvensis. Hvid Okseøje, Leucanthmum vulgare. Kællingetand, Lotus corniculatus. Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi. Moskuskatost, Malva moschata. Humlesneglebælg, Medicago lupulina. Lancetvejbred, Plantago lanceolata. Brunelle, Prunella vulgaris. Bidende ranunkel, Ranunculus acris. Almindelig syre, Rumex acetosa. Høstborst, Scorzoneroides autumnalis. Dagpragtstjerne, Silene dioica. Blæresmælde, Silene vulgaris. Græsbladet fladstjerne, Stellaria graminea. Eng-gedeskæg, Tragopogon pratensis.
En blanding uden græsser egner sig til staudelignende bede i haven. Blandinger med græsser egner sig godt til større områder som plejes mere ekstensivt.
Urter 100 %, græsser 0 %. Der er blandet frøfyld (majsgranulat) i frøene, for at lette udsåningen. Dosering: følg anbefalingen på posen.
Så-vejledning: Ryd området for vegetation og kultiver, så jorden er blød og gennemarbejdet. Riv jorden over, for at få en plan overflade. Det kan være en hjælp at blande frøene op med sand eller frøfyld, for at lette udstrøningen. Er området større, så del frømængden i to, og så en halvdel ad gangen. Riv let igennem igen, for at dække frøene med et par millimeter jord. Pres med bagsiden af riven eller kør over med en tromle, for at frøene får jordkontakt.
Vanding: Frøene begynder at spire når de vandes. Det er vigtigt at holde dem fugtige i hele spireperioden på 2-3 uger. Efter 2-3 uger kan der vandes efter behov, fx én gang om ugen hvis ikke der kommer regn.
Optimale såtidspunkter er: marts-april eller august-oktober
Foto: Evgeniy Lejnev: https://www.pexels.com/da-dk/foto/blomst-insekt-sommerfugl-dyreliv-10161419/