VILDE UFORÆDLEDE BLOMSTERFRØ

Vi sætter en ære i kun at forhandle frø af arter som stammer fra vores egen biogeografiske region og dermed øger biodiversiteten. Hjælp naturen godt på vej, og vælg frø der passer til det område du skal så til. Hos Birk & Barfod har vi forsøgt at gøre det nemt at vælge, da vi har inddelt frøene efter jordtype og vækstforhold. Fx har vi frø til lerjord, sandjord, skygge og fugtig jord.

Vi har flere end 250 vilde, botaniske (uforædlede) arter, og 17 forskellige frøblandinger.

Oplysningerne under hver planteart, er bl.a. fra "Plantekatalog",  Århus Universitet. Andre oplysninger findes i hhv. Nordens Flora, Naturbasen, Wikipedia, PPE (Plant Parasites of Europe), Chiltern Seeds, Jelitto m. fl. 

..............................................................................................................................................

Hvis du vil have flere vilde bier, humlebier, sommerfugle og mange andre insekter i haven, er det en fordel at din have er "vild". Under menuen i FAKTA OM, kan du læse om pleje og vedligehold af den vilde have. Det allervigtigste er at planterne er vilde, og med "vilde" mener vi uforædlede og hjemmehørende i nordeuropa.

HVOR KOMMER VORES FRØ FRA?

Frøene i vores sortiment er nøje udvalgt efter oprindelse og produktion. Vores underleverandører skal kunne levere frø af en høj kvalitet. Frøene skal være genetisk intakte, og udgangsmaterialet skal stamme fra vores biogeografiske region. 

I Danmark arbejder man med 2 biogeografiske regioner; Den atlantiske region, som går fra Nordjylland og ned igennem Nordvest-Tyskland og Holland. Den kontinentale region, der dækker Østdanmark, Sverige, Nordtyskland, Nordpolen og områder i Centraleuropa. 

Vores frø stammer fortrinsvist fra Holland og de to Nordtyske regioner UG1 (Atlantisk region) og UG3 (Kontinental region). Enkelte frø er høstet i Danmark i egne haver og områder hvor vi har fået tilladelse. Vores største underleverandører er medlem af E.N.S.P.A. (European Native Seed Producers Association). 

Læs mere om frøene her: Frø fra vores biogeografiske region

Seneste vilde nyheder fra INSTAGRAM

Vi glæder os til foråret, og tænk om man kunne se frem til et lilla tæppe af violer under frugttræerne eller bøgehækken. Skovviolerne er lysere blå end fx martsviol, og kræver kun at man får revet et eventuelt tykt tæppe af visne blade væk inden de begynder at titte frem i februar. Blomsterne er kun fremme i kort tid. De bestøves af bier og fluer, og er der ingen insekter, så kan de faktisk bestøve sig selv. Frøene spredes af myrer, som efterstræber olielegemet, en stor bule af koncentreret energi i enden af frøet. Olielegemet er netop til for at lokke myrene til at slæbe de store frø så langt væk fra moderplanten som muligt. Og når de så enten taber frøet, eller får spist olien og lader resten ligge, spirer det så ret nemt hvor det nu er landet. Man kan også hjælpe violerne på vej, ved at så i bakker; omplante de små spirer og plante ud i efteråret. Frøene spirer bedre når de har fået nogle ugers kulde (0-5 grader, sået og fugtige), så nu vil være et godt tidspunkt at gå i gang, hvis næste forår skal være lyseblåt. Er man glad for sommerfugle, skal man også lige vide at de store smukke perlemorsommerfugle, udelukkende lægger sine æg på violer. Og det er ikke nok med en enkelt plante, men skal gerne have tæpper, hvis sommerfuglene skal lokkes til at satse alt og lægge deres æg der. Birk og Barfod har frø af 5 arter violer: Skovviol, Viola reichenbachiana; almindelig stedmoderblomst, Viola tricolor; hundeviol, Viola canina; engviol, Viola palustris og agerstedmoderblomst, Viola arvensis. Foto: Skovviol, Jerzy Opioła, Creative Commons
21-01-2026