
Sommerhusblomster - til sandet, mager og kalkfattig jord (60% urter)
250 m2
Frøblanding til sandet og mager jord, som ofte er jordtypen i mange sommerhusområder.
Lille pose rækker til ca. 5 m2 (10 gram frø +frøfyld)
Mellemstor pose rækker til ca. 50 m2 (100 gram frø + frøfyld)
Stor pose rækker til ca. 250 m2 (500 gram frø + frøfyld)
Alle vores blandinger er KUN med arter der hører til i vores biogeografiske region.
Denne blanding indeholder 40 forskellige en- og flerårige blomstrende insektvenlige urter, samt 7 nøjsomme og tuedannende græsser.
Urter: Alm. røllike, Achillea millefolium. Hedelyng, Calluna vulgaris. Liden klokke, Campanula rotundifolia. Kornblomst, Centaurea cyanus. Alm. knopurt, Centaurea jacea. Vild gulerod, Daucus carota. Bakkenellike, Dianthus deltoides. Slangehoved, Echium vulgare. Hejrenæb, Erodium cicutarium. Hvid snerre, Galium album. Gul okseøje, Glebionis segetum. Håret høgeurt, Hieracium pilosella. Prikbladet perikon, Hypericum perforatum. Alm. kongepen, Hypochoeris radicata. Blåmunke, Jasione montana. Blåhat, Knautia arvensis. Hvid okseøje, Leucanthemum vulgare. Alm. torskemund, Linaria vulgaris. Alm. kællingetand, Lotus corniculatus. Tjærenellike, Lychnis viscaria. Moskuskatost, Malva moschata. Humlesneglebælg, Medicago lupulina. Gærdevalmue, Papaver dubium. Kornvalmue, Papaver rhoeas. Lancetvejbred, Plantago lanceolata. Klinte, Agrostemma ghitago. Sølvpotentil, Potentilla argentea. Brunelle, Prunella vulgaris. Rødknæ, Rumex acetosella. Sæbeurt, Saponaria officinalis. Bidende stenurt, Sedum acre. Aftenpragtstjerne, Silene latifolia ssp. alba. Kornet stenbræk, Saxifraga granulata. Alm. gyldenris, Solidago virgaurea. Blæresmælde, Silene vulgaris. Smalbladet timian, Thymus pulegioides. Harekløver, Trifolium arvense. Mørk kongelys, Verbascum nigrum. Markstedmoderblomst, Viola arvensis. Alm. stedmoderblomst, Viola tricolor.
Græsser: Alm. hvene, Agrostis capillaris. Vellugtende gulaks, Anthoxanthum odoratum. Sandskæg, Corynophorus canascens. Fåresvingel, Festuca ovina. Alm. rødsvingel, Festuca rubra. Markfrytle, Luzula campestris. Smalbladet rapgræs, Poa angustifolia.
En blanding uden græsser egner sig til staudelignende bede i haven. Blandinger med græsser egner sig godt til større områder som plejes mere ekstensivt.
Urter 60 %, græsser 40 %. Der er blandet frøfyld (majsgranulat) i frøene, for at lette udsåningen. Dosering: følg anbefalingen på posen.
Så-vejledning: Ryd området for vegetation og kultiver, så jorden er blød og gennemarbejdet. Riv jorden over, for at få en plan overflade. Det kan være en hjælp at blande frøene op med sand eller frøfyld, for at lette udstrøningen. Er området større, så del frømængden i to, og så en halvdel ad gangen. Riv let igennem igen, for at dække frøene med et par millimeter jord. Pres med bagsiden af riven eller kør over med en tromle, for at frøene får jordkontakt.
Vanding: Frøene begynder at spire når de vandes. Det er vigtigt at holde dem fugtige i hele spireperioden på 2-3 uger. Efter 2-3 uger kan der vandes efter behov, fx én gang om ugen hvis ikke der kommer regn.
Optimale såtidspunkter er: marts-april eller august-oktober
Bemærk foto er ikke af den aktuelle frøblanding