*** FRI FRAGT VED KØB OVER 750 KR ***

Kundesupport

Skov og skygge, til skyggefulde områder (95% urter)

40 m2

320,00 kr.

Skov og Skygge er vores frøblanding til bede og områder i haven hvor der er skygge / halvskygge. Alle frøene er 100% hjemmehørende arter og 95% af frøene er blomstrende urter, som tiltrækker insekter, og kun 5% er skyggetålende græsser.

Rigtig mange af vores almindelige vilde urter, klarer sig fint i skygge, men vil få en lidt anden vækstform, og blomstre mindre. Der er dog også mange arter som decideret er tilpasset livet i skygge. De har som regel større og tyndere blade som udnytter den begrænsede lysmængde bedre, og de bestøves af skovens insekter.

Denne blanding er KUN med arter der hører til i vores biogeografiske region, og fra avlere som opfylder ENSPA-kriterierne (Europaean Native Seed Producers Assosiation). 

Antal
1
Tilføj til kurv
Beskrivelse
Specifikationer
Posestørrelse

Selvom et bed ligger i skygge, kan der trives mange blomstrende arter. Planter som oprindeligt voksede i skovlysninger og i skovbryn er ofte planter med store bløde blade som ikke tåler den vind der er ude i det åbne land. De har tilpasset bladene til at opfange den smule lys som trænger igennem træer og buske, og gjort dem effektive til at fange den smule af solens stråler, som når ned til dem. Mange insekter trives i den vindstille skov, og mange af skovens blomster bestøves netop af insekter.

Denne blanding indeholder 20 forskellige en- og flerårige blomstrende insektvenlige urter, samt 2 nøjsomme græsser. Bemærk KUN 5% græsser, skovstilkaks og skovstar.

En frøblanding uden græsser egner sig til staudelignende bede i haven. Blandinger med græsser egner sig godt til større områder som plejes mere ekstensivt.

Urter 95 %, græsser 5 %. 

Så-vejledning: Ryd området for vegetation og kultiver, så jorden er blød og gennemarbejdet. Riv jorden over, for at få en plan overflade. Det kan være en hjælp at blande frøene op med sand eller frøfyld, for at lette udstrøningen. Er området større, så del frømængden i to, og så en halvdel ad gangen. Riv let igennem igen, for at dække frøene med et par millimeter jord. Pres med bagsiden af riven eller kør over med en tromle, for at frøene får jordkontakt.

Vanding: Frøene begynder at spire når de vandes. Det er vigtigt at holde dem fugtige i hele spireperioden på 2-3 uger. Efter 2-3 uger kan der vandes efter behov, fx én gang om ugen hvis ikke der kommer regn.

Optimale såtidspunktermarts-april eller august-oktober

Dosering: følg anbefalingen på posen.

Bemærk foto er ikke af den aktuelle frøblanding. Fotokredit: Verbascum nigrum, Andrew Dunn CC BY-SA 2.0. Hesperis matronalis, Kenn Gibson CC BY 2.0. Heracleum sphondylium, AnemoneProjectors CC BY-SA 2.0 

Enårige: Skovvalmue, Papaver cambricum (0,5%). Kornvalmue, Papaver rhoeas (5%). Klinte, Agrostemma ghitago (5%). Kornblomst, Centaurea cyanus (4%). Toårige: Løgkarse, Alliaria petiolata (15%). (Skov-)Angelik, Angelica sylvestris (5%). Glat burre, Arctium lappa (9%). Alm. bjørneklo, Heracleum sphondylium (1%). Flerårige: Alm. fredløs, Lysimachia vulgaris (3%). Alm. Røllike, Achillea millefolium (3%). Bjørnerod, Meum athamanticum (4%). Nældeklokke, Campanula trachelium (1%). Knoldet brunrod, Scrophularia nodosum (6%). Skovgaltetand, Stachys sylvatica (2%). Pyrenæisk storkenæb, Geranium pyrenaicum (2,5%). DagpragtstjerneSilene dioica (3%). Mørk kongelys, Verbascum nigrum (5%). Brunelle, Prunella vulgaris (10%).  Vellugtende aftenstjerne, Hesperis matronalis (10%). Døvnælde, Lamium album (1%). Græsser og halvgræsser: Skovstilkaks, Brachypodium sylvaticum (4,5%). Skovstar, Carex sylvatica (0,5%).

Der er blandet frøfyld (majsgranulat) i frøene, for at lette udsåningen. 

Oprindelse: Holland, Tyskland og Danmark (skovvalmue). Ursprungsgebiet (UG) kan oplyses hvis det ønskes. Fremavlet af ENSPA (Europaean Native Seed Producers Association) certificerede avlere.  Undtagen de danske frø, som er indsamlet af os. 



Bemærk denne variant indeholder frø til færre m2 end andre blandinger. Det er pga. en højere produktionspris. 

Frøkuvert rækker til            : ca. 4 m2 (4 gram frø +frøfyld)

Lille, lav pose rækker til  : ca. 20 m2 (20 gram frø + frøfyld)

Lille, høj pose rækker til     : ca. 40 m2 (40 gram frø + frøfyld)

Stor pose rækker til            : ca. 80 m2 (80 gram frø + frøfyld)

Lille sæk rækker til             : ca. 200 m2 (200 gram frø + frøfyld) 

Ofte købt sammen med