*** FRI FRAGT VED KØB OVER 750 KR I WEBSHOPPEN ***

Kundesupport

Vilde græsser, halvgræsser og siv - frø


Hjemmehørende græsser, halvgræsser og siv skaber beskyttelse og levesteder for mange smådyr, men fortrænges ofte af kraftigere græsplanter, der trives med den overgødning som præger mange arealer i Danmark. De hjemmehørende græsser er sjældent aggressive, og har mange fordele, både for insekt- og dyrelivet, men også som dekorativt element i haven. Frøene spises af fugle, og de tuedannende græsser giver ly og læ vinteren igennem til alskens småkravl. Græsser er også rastepladser for insekter, fx guldsmede, hvor de kan få en pause og overskue vandlivet. I det hele taget understøtter græsser utroligt mange arter der lever af og på dem. 

Græsser er også smukke, med deres vajende aks og gyldenbrune farver, særligt i efteråret. De stedsegrønne typer giver farve særligt om vinteren, og i det hele taget er græsser meget poetiske at skue, hele året rundt.