Aftenpragtstjerne, Silene latifolia ssp. alba

10 gram, ca. 17.000 frø

129,00 kr.

Aftenpragtstjerne får store hvide blomster, der springer ud ved aftentide. De dufter sødt og behageligt, både for mennesker og insekter.

Antal

Aftenpragtstjerne, Silene latifolia ssp. alba, er en flerårig plante, der trives på sandet jord, men også på mere næringsrige områder. Højde ca. 40-100 cm. Ved aftentide besøges aftenpragtstjerne af de langsnablede nataktive insekter. 

Blomstring: Juni-september

Højde: 40-100 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør og kalkrig jord. Sandet jord. Sol-halvskygge.

Biologi: Besøges af bier og sommerfugle. men især de aften og nataktive insekter som bl.a. hvidfeltet nellikeugle og brunflammet bladmåler. Understøtter 37 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).

Såtips: Nem at have med at gøre, og spirer efter ca. 2-3 uger ved 20°C. Kan også forspires udendørs.

Nedenstående guide er til såning udendørs (friland). Mange vilde enkeltarter er kuldekimere, og skal have en periode med fugt og frost for at ophæve frøhvilen. For bedste resultat, sås enkeltarter i såbakker eller ligende. Sæt såbakkerne i et koldt drivhus, eller et beskyttet sted udenfor. Dæk evt. med visne blade, hvis det er frø der skal stå ude hele vinteren. Hold altid frøene fugtige, men aldrig drivvåde, og vand aldrig i frostvejr.