Tormentil, Potentilla erecta
Tormentil er en lille gulblomstrende flerårig urt, som man kender fra heder og moser. Supersød lille kugleformet staude, som tiltrækker bier.
Tormentil, Potentilla erecta, er en flerårig, spinkel plante med små gule blomster i midsommeren. Tiltrækker mange bestøvere, bl.a. den sjældne tormentil-jordbi.
Blomstring: Juni-august
Højde: 10-30 cm
Voksested: Foretrækker en sur, næringsfattig jord. Halvskygge. Fin fx sammen med hedelyng.
Biologi: Blomsterne besøges af både humlebier og enlige bier, heriblandt tormentiljordbi (A. tarsata), der er specialist på planter tilhørende potentil-slægten. Værtsplante for sommerfuglelarver bl.a. spættet bredpande.
Såtips: Er lidt særlig, ved at den kræver 2-4 ugers varme efterfulgt at kulde. Derfor bør den sås i august/september og vil spire foråret efter. Holdes fugtig i hele perioden.
Ca. 300 frø