Toårig høgeskæg, Crepis biennis
Toårig høgeskæg er en af vores mange gule kurvblomster. Den er høj og statelig (op til 100 cm.), og vil give liv og kulør til alle haver.
Toårig høgeskæg, Crepis biennis, er en 2-årig, høj og kraftig plante med ca. 3-4 cm brede gule kurvblomster. Tiltrækker mange bestøvere, og kendes lettest fra andre gule kurvblomster, ved sin højde og sin forveddede basis. En af de bedste arter for insekter. Både som pollen- og nektarplante, men også som værtsplante.
Blomstring: Juni-juli
Højde: 50-100 cm
Voksested: Lysåbent.
Biologi: Blomsterne besøges af både humlebier og enlige bier, svirrefluer og andre. En række af vores enlige bier er specialister på gule kurvblomster, og behøver dem for at kunne gennemleve deres livscyklus. Er desuden værtsplante for hele 77 arter ifølge PPE (Plant Parasites of Europe).
Såtips: Kan sås hele året.
Ca. 300 frø