
Sumpkællingetand, Lotus pedunculatus
Sump-kællingetand, ligner almindelig kællingetand meget, men klarer sig særligt på lidt vådere jord.
Sump-kællingetand, Lotus pedunculatus, er en flerårig, fin lille gul ærteblomstrende plante, som tiltrækker mange insekter. Sump-kællingetand har op til 15 blomster i blomsterstanden, hvor den almindelige kællingetand kun har 4-7 blomster i en stand. Dejlig plante hvis man har vand i haven.
Blomstring: Juni-august
Højde: 20-30 cm
Voksested: Fugtig, våd jord. Søbredder og åkanter. Sol.
Biologi: Tiltrækker en mængde bier og sommerfugle. Bl.a. gråbåndet bredpande, der lægger sine æg på planten. Understøtter 64 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Spirer ret hurtigt, og kan i princippet sås hele året. Efterår og tidligt forår er dog at foretrække. Hvis man vil have en meget hurtigt spiring, kan man slibe frøene forsigtigt med sandpapir.
Ca. 225 frø