Stinkende storkenæb, Geranium robertianum
En af vores vilde, naturlige storkenæb, som blomstrer længe, med bittesmå lyserøde blomster.
Stinkende storkenæb, Geranium robertianum, er næsten altid i blomst. Bittesmå lyserøde fine blomster, og bladene kan også give farve, ved at være postkasserøde, når planten er lidt presset af tørke eller andet. Hele planten lugter grimt, men blomsterne besøges flittigt af små insekter. Planten er 1-årig.
Blomstring: Maj-september
Højde: 15-40 cm
Voksested: Almindelig havejord. Fugtig, våd jord. Fugtige og næringsrige enge. Halvskygge-skygge. Overalt hvor der er kvælstof i jorden.
Biologi: Arten er værtsplante for 34 arter, ifølge PPE.
Såtips: Spirer langsomt. Så på voksestedet eller i såbakker hele året, så skal de nok komme.
Ca. 100 frø