Prikbladet perikon, Hypericum perforatum
Prikbladet perikon, er en smuk plante, der blomstrer længe i gult. Spreder sig moderat, med både udløbere og frøspredning. Spinkel plante alene, men står ofte i små grupper, eller sammen med ligesindede (på foto er det slangehoved).
Prikbladet perikon, Hypericum perforatum, er en flerårig plante, der insektbestøves, og derfor lokker med både pollen og nektar. Kan anvendes til en af de fineste snapse.
Blomstring: Juni-september
Højde: 20-80 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Tør og sandet jord. Skovhaven. Næringsfattig, veldrænet jord. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne besøges af både humlebier og enlige bier. Understøtter 93 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Kan sås efterår eller tidligt forår i såbakker eller såbede. Dæk frøene let med jord, og hold dem fugtige. Kan også sås indedøre ved ca. 20 grader. Når spirerne fremkommer skal de sættes køligt.
Ca. 250 frø