Lutter Urter - til havejord (100% urter)
5 m2
Lutter Urter er en frøblanding som trives på almindelig næringsfattig havejord. En all-round frøblanding. Der er 100% urter i blandingen og 0% græsser.
Denne blanding er KUN med arter der hører til i vores biogeografiske region, og fra avlere som opfylder E.N.S.P.A-kriterierne (European Native Seed Producers Association).
Denne blanding indeholder 36 forskellige 1-årige, 2-årige og flerårige blomstrende, insektvenlige urter, som trives på almindelig næringsfattig havejord. Bemærk at der ikke er græsfrø i. Dette gør denne blanding egnet til bede og mindre arealer i haver.
De 1-årige vil blomstre første år, og derefter aftage i blomstring, i takt med at de flerårige arter vokser til.
En blanding uden græsser egner sig til staudelignende bede i haven. Blandinger med græsser egner sig godt til større områder som plejes mere ekstensivt.
Urter 100%, græsser 0%
Så-vejledning: Ryd området for vegetation og kultiver, så jorden er blød og gennemarbejdet. Riv jorden over, for at få en plan overflade. Det kan være en hjælp at blande frøene op med sand eller frøfyld, for at lette udstrøningen. Er området større, så del frømængden i to, og så en halvdel ad gangen. Riv let igennem igen, for at dække frøene med et par millimeter jord. Pres med bagsiden af riven eller kør over med en tromle, for at frøene får jordkontakt.
Vanding: Frøene begynder at spire når de vandes. Det er vigtigt at holde dem fugtige i hele spireperioden på 2-3 uger. Efter 2-3 uger kan der vandes efter behov, fx én gang om ugen hvis ikke der kommer regn.
Optimale såtidspunkter: Marts-april eller august-oktober
Dosering: Følg anbefalingen på posen.
Foto af slangehoved, blæresmælde, alm. torskemund, alm. knopurt.
1-årige: Kornblomst, Centaurea cyanus (6%). Gærde-valmue, Papaver dubium (1%). Korn-valmue, Papaver rhoeas (1%). Ager-sennep, Sinapsis arvensis (2%). 2-årige: Alm. vinterkarse, Barbarea vulgaris (3%). Vild gulerod, Daucus carota (3%). Slangehoved, Echium vulgare (3%). Alm. bjørneklo, Heracleum sphondylium (1%) Må ikke forveksles med kæmpe-bjørneklo!. Pastinak, Pastinaca sativa (2%). Flerårige: Alm. røllike, Achillea millefolium (1,5%). Smalbladet klokke, Campanula persicifolia (0,2%). Alm. knopurt, Centaurea jacea (8,3%). Hvid snerre, Galium album (3%). Prikbladet perikon, Hypericum perforatum (2%). Alm. kongepen, Hypochaeris radicata (1,5%). Blåhat, Knautia arvensis (3%). Hvid okseøje, Leucanthemum vulgare (5%). Alm. torskemund, Linaria vulgaris (0,4%). Sump-kællingetand, Lotus pendunculatus (1,5%). Moskus-katost, Malva moschata (7%). Alm. katost, Malva sylvestris (6%). Lancet-vejbred, Plantago lanceolata (3,5%). Sølv-potentil, Potentilla argentea (1,5%). Alm. brunelle, Prunella vulgaris (5,4%). Alm. sæbeurt, Saponaria officinalis (2,5%). Høst-borst, Scorzoneroides autumnalis (2,3%). Knoldet brunrod, Scrophularia nodosa (1,5%). Dagpragtstjerne, Silene dioica (4%). Aftenpragtstjerne, Silene latifolia ssp. alba (6%). Blæresmælde, Silene vulgaris (5%). Alm. gyldenris, Solidago virgaurea (0,2%). Rejnfan, Tanacetum vulgare (0,1%). Bredbladet timian, Thymus pulegioides (0,2%). Eng-gedeskæg, Tragopogon pratensis (2,9%). Mørk kongelys, Verbascum nigrum (2,5%). Agerstedmoderblomst, Viola arvensis (1%).
Der er blandet frøfyld (majsgranulat) i frøblandingen, for at lette udsåningen.
Oprindelse: Tyskland, UG1 (undtagen slangehoved, agersennep, alm. kællingetand UG2 og agerstedmoderblomst UG3). Fremavlet af E.N.S.P.A (European Native Seed Producers Association) certificerede avlere.
Frøkuvert rækker til : Ca. 5 m2 (5 gram frø +frøfyld)
Lille, lav pose rækker til : Ca. 25 m2 (25 gram frø + frøfyld)
Lille, høj pose rækker til : Ca. 50 m2 (50 gram frø + frøfyld)
Stor pose rækker til : Ca. 100 m2 (100 gram frø + frøfyld)
Lille sæk rækker til : Ca. 250 m2 (250 gram frø + frøfyld)