Markkrageklo, Ononis spinosa ssp. spinosa
Lav, staude/halvbusk som blomstrer længe med store lyserøde blomster. Grentorne. Nyttig insektplante særligt i tørre somre.
Markkrageklo, Ononis spinosa ssp. spinosa, er en flerårig staude/halvbusk, som vokser på næringsfattig og sandet jord. Den blomstrer længe, og selvom det er tørt, kan den suge vand med sin meget dybe pælerod, så der er en sikker forsyning af nektar i tørkeperioder. Store lyserøde blomster og torne.
Højde: 20-50 cm.
Blomstring: Juni-september
Voksested: Næringsfattigt. Lysåbent. Tørt.
Biologi: Blomsterne besøges af mange insekter, bl.a. sommerfugle, bier og svirrefluer. Understøtter 76 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Så hele året. Ærteblomstrede planters frø har en hård frøskal, som skal nedbrydes før vand kan trænge ind i frøet og starte spiringsprocessen. Fugt, jordbakterier og skiftende temperaturer nedbryder skallen naturligt. Man kan hjælpe processen på vej ved at slibe eller ridse skallen. Kort dyp i svovlsyre er også virksomt. Frøene vil spire uregelmæssigt over en lang periode, så kassér ikke spirebakkerne.
Ca. 25 frø