Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis
Lægekvæsurt er en utrolig smuk plante, med æggeformede vinrøde blomster. Bladene er også særligt skønne og saftiggrønne, og kan anvendes i salater hvis man nænner det.
Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis, er en flerårig plante der med sin højde, svinger og svajer ind mellem græsser og andre vilde planter. Et stort bed eller område med masser af lægekvæsurt er skøn at skue. Let og elegant. Blomsterne er lette at få øje på af insekter, netop fordi de rager højt op i landskabet. Lægekvæsurt besøges af et utal af insekter, og bl.a. sommerfuglen engperlemorsommerfugls larver anvender planten til at gnaske i.
Blomstring: Juni-september
Højde: 80-150 cm
Voksested: Almindelig havejord. Fugtig jord. Lerjord. Veldrænet jord. Sol/let skygge.
Biologi: Understøtter imponerende 64 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Hurtig spiring ved + 20˚. Dæk frøene ganske let, og hold jorden fugtig, men ikke drivvåd.
Ca. 150 frø