Lægebaldrian, Valeriana officinalis
Læge-baldrian, er en dejlig høj vild plante, med smukke hvide/blegrosa skærme. Trives bedst på fugtig eller våd jord, men klarer sig fint i haven (ikke for tørt).
Læge-baldrian, Valeriana officinalis, er en høj, flot, flerårig plante. Den klarer sig bedst på lysåbne arealer, hvor der er lidt fugtigt, fx i et lavt område af haven, eller på bredden af havedammen. De store, sentblomstrende skærme tiltrækker sommerfugle og andre insekter.
Blomstring: Juli-august
Højde: 30-150 cm
Voksested: Fugtighedsbevarende havejord. Fugtig, våd jord. Lerjord. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne besøges af mange insekter, bl.a. svirrefluer og bier. Værtsplante for sommerfuglelarver (mørk pletvinge). Understøtter 64 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Så om efteråret og stil ud i kulden, eller så i foråret på blivestedet eller i bakker. Spirer bedst ved 13-18 grader. Spiretid 15-20 dage. Kræver lys for at spire, så dæk ikke frøene.