*** FRI FRAGT VED KØB OVER 750 KR I WEBSHOPPEN ***

Kundesupport

Kornet stenbræk, Saxifraga granulata

29,00 kr.

Kornet stenbræk er en meget charmerende lille hvid, tidligtblomstrende staude. En af Rie's helt store yndlingsplanter.

Antal
1
Tilføj til kurv
Beskrivelse
Artikel

Kornet stenbræk, Saxifraga granulata, er lille og lav, og har de fineste hvide blomster i blomsterstande der bliver omkring 20-30 cm høje. Løvbladene er runde og lidt tykke, og indikerer at planten er tørketålende. Planten breder sig med yngleknopper, som spirer op sidst på sommeren, og overvintrer grønne. For at kornet stenbræk skal klare sig, skal den stå meget frit og åbent, gerne i sprækkerne i et stengærde eller i en meget næringsfattig plæne, eller i en altankasse, som får lov at tørre ud ind i mellem. 

Højde: 20-35 cm.

Blomstring: Maj-juni

Voksested: Næringsfattigt. Lysåbent. Tørt. Veldrænet.

Biologi: Blomsterne besøges af mange insekter, bl.a. sommerfugle, bier og svirrefluer. Understøtter 15 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Frøene kræver en kuldeperiode for at spire. 

Ca. 1000 frø

Kornet stenbræk er en af de yndigste. Sarte fine kridhvide blomster og små runde, tykke blade. Da jeg for 35 år siden var flyttet langt ud på landet for at stå i lære på en planteskole, opdagede jeg en lille plante i min blomsterkasse på trappestenen. Jeg havde egentlig lagt tulipanløg der, men så denne lille fine ting, som jeg lod stå af nysgerrighed. Da den blomstrede var den så meget finere end de store struttende Apeldoorn-tulipaner. Måske husker jeg den særligt fordi det var nogle hårde år. Hårdt arbejde, skilsmisse, sygdom, ingen penge, en f****** bil der aldrig kunne starte, enlig forsørger, uendelig træthed.. Kornet stenbræk vil altid stå som et lille rent lys i mørket for mig. Prøv at så den, men den skal stå tørt, varmt, veldrænet, næringsfattigt. En rigtig lille hede / sten-plante 🤍💚🤍. Rie

Ofte købt sammen med