Kornblomst, Centaurea cyanus
Kornblomst, er en klassiker, med smukke himmelblå kurvblomster. Denne er den ægte, uforædlede kornblomst. Spinkel og let plante, der blomstrer længe.
Kornblomst, Centaurea cyanus, er en 1-årig plante, der oprindeligt er et markukrudt, som er fulgt med agerbruget fra sydligere egne. Kornblomst anvendes ofte i 1-årige blomsterblandinger, og er i det hele taget en populær sommerblomst. Kornblomst trives på solåben jord, og også i halvskygge. Tåler ikke at blive overvokset af flerårige urter og græsser, så forsvinder planten lige så stille efter få år. Sår sig villigt, og er en fin blomst til krukker og bede. Meget nem at dyrke.
Blomstring: Juni-september
Højde: 40-70 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Bar jord. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne indeholder både pollen og nektar. Besøges af mange forskellige insekter, bl.a. humlebierne skovhumle og mørk jordhumle, og bier som mørk sommerjordbi.
Spiselige dele: Blomst.
Såtips: Så i foråret. Spirer efter 5-10 dage.
Ca. 50 frø