Høstrødtop, Odontites vernus ssp. serotinus
Høst-rødtop er en halvsnylter, der ligesom skjaller parasiterer rødder fra andre planter, oftest græs. Findes overalt i Danmark, men gør ikke så meget væsen af sig. Frøene sælges kun fra august-december.
Høst-rødtop, Odeontites vernus ssp. serotinus, kan ligesom skjaller hjælpe med at skabe lys og luft i en tæt græsplæne, da den parasiterer græsplanter. Den har grønne blade og kan lave fotosyntese selv, men det er selvfølgelig altid et godt tilskud at kunne suge næring fra andre. Høstrødtop er enårig.
Højde: 10-50 cm.
Blomstring: juli-september
Voksested. Muldrig jord. Lysåbent. Overalt.
Biologi: Blomsterne besøges af mange insekter, bl.a. sommerfugle, bier og svirrefluer. Understøtter 42 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Kræver lang kuldebehandlig, så frøene skal såes umiddelbart efter køb i efteråret. Krads en rille i græsset og strø frøene ud her og træd til. Frøene vil spire i foråret. Køb kun friske frø, da de ikke tåler opbevaring.
Ca. 50 frø i posen ( de er meget små)
Oprindelse: Danmark
Foto: Stefan.lefnaer, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons