Engskær, Serratula tinctoria
Engskær, er en meget smuk plante i alle stadier. Smukke blomsterknopper i violet, massevis af rødviolette frynsede blomster, og senere dekorativt frøfnok.
Engskær, Serratula tinctoria, er en flerårig plante, der trives på fugtighedsbevarende jorde, som skovbryn, søbredder eller fugtige enge. Højde ca. 30-100 cm. Desværre er engskær kun registreret meget få steder i Danmark , og det er synd og skam. Ved at plante den ud i den private have, kan man håbe at planten ikke helt forsvinder. Blomstring juli-september.
Blomstring: Juli-september
Højde: 30-100 cm
Voksested: Almindelig havejord. Fugtig jord. Ved bassinkanter. Fugtige enge. Sol/let skygge.
Biologi: Understøtter 40 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE)
Såtips: Kan være drilske. Spirer de ikke efter 3-4 uger ved 20 grader, så giv dem en kuldeperiode (3-5 grader) i 3-4 uger, og flyt dem igen til 20 grader.
Ca. 25 frø
Af: Frank Vassen
Licens: Attribution 2.0 Generic