Cikorie, Cichorium intybus
Cikorie, kan ikke forveksles med andre planter. Den høje, stive vækst, kombineret med de smukke himmelblå blomster hører til i enhver have.
Cikorie, Cichorium intybus, er en flerårig plante, ret grov og stiv i udtrykket, og med kraftige pælerødder. Rødderne blev/bliver brugt til kaffeerstatning. Bladene er bitre, og kan spises som salat. Cikorie har hule stængler der er gode overvintringssteder for insekterne. Stænglerne kan også anvendes i insekthoteller. Cikorie bestøves af bier, fluer og sommerfugle.
Blomstring: Juli-september
Højde: 40-100 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Skovhaven. Staudebed eller gårdspladser. Sol.
Biologi: Besøges af mange forskellige bier, heriblandt tornbi (Hoplosmia spinulosa) og pragtbuskebi (Dasypoda hirtipes), der er oligolektiske på kurvblomstfamilien, samt sommerfugle og andre insekter. Understøtter 124 (!) arter der lever på planten (ifølge PPE).
Spiselige dele: Unge skud/blade, blomster, rod (hvis man har mod på erstatningskaffe).
Såtips: Frø sået i august-september vil blomstre året efter. Frø sået i foråret vil først blomstre året efter.
Ca. 50 frø