*** FRI FRAGT VED KØB OVER 750 KR ***

Kundesupport

Blåhat, Knautia arvensis

29,00 kr.

Blåhat er, udover at være meget smuk, den eneste plante hvor blåhatjordbi samler pollen fra. Udover blåhatjordbi tiltrækker planten også mange andre typer af insekter fx køllesværmere.

Varen kan desværre ikke købes, da der ikke er flere på lager

Blåhat, Knautia arvensis, er en flerårig plante, der ikke kræver meget af sine omgivelser. Blåhat elsker fuld sol, men kan dog godt trives i halvskygge. Blåhat er ret almindelig i det danske landskab, og er også en dejlig plante i staudebedet.

Blomstring: Juni-august

Højde: 30-80 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig og gerne sandet jord. Eller fugtig men veldrænet jord. Sol-halvskygge.

Biologi: Blåhat er en af de plantearter, der besøges af flest forskellige arter af insekter, heriblandt bier og mange sommerfugle. Der er en række af insekter, der udelukkende lever på denne plante, fx blåhatjordbi (Andrena hattorfiana), blåhat langhornsmøl (Nemophora metallica) og blåhatblomstertæge (Placochilus seladonicus). Desuden kan nævnes orange jordbi (A. marginata), der er oligolektisk på kartebolle-slægten, samt pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes), der er oligolektisk på kurvblomster. Frøene, der er olieholdige, spredes af myrer. Frøene spises af fugle og insekter.

Blåhat understøtter 66 forskellige arter, som lever på planterne (ifølge PPE)

Såtips: Så i efteråret, enten direkte eller i en bakke, som står ude hele vinteren. På den måde får frøene den kuldebehandling de behøver. Spirer i foråret og blomstrer 2. år. 

Ca. 100 frø 

Ofte købt sammen med