Benbræk, Narthecium ossifragum
Benbræk hører til liljerne og har smukke gule blomster i spir. Den er kræsen og vanskelig, men kan danne bestande hvis forholdene er helt rigtige. Den tåler ikke kalk og næring, og står gerne med fødderne i vand.
Benbræk, Narthecium ossifragum, har gule blomster, som sidder i topstillede klaser. Den vokser på våd-fugtig, næringsfattig tørvejord, i tørvemoser, våde heder, fattigkær og enge. Benbræk er bestandsdannende og forekommer nogle steder meget talrigt og kan dække store områder. Den blomstrer i juli, og de gule blomster lyser op – fx mellem lyserøde klokkelyng.
Navnet benbræk stammer fra gamle dage, hvor man troede, at kvæg og heste kunne få knogleskørhed, når de åd ad planterne. Senere fandt man ud af at områderne hvor bla. benbræk vokser, er meget næringsfattige og mangler kalk, og at det var årsagen til kvægets sygdomme, og ikke planten i sig selv.
I hedemoser, som naturtypen hvor benbræk trives i kaldes, vokser den sammen med bukkeblad, smalbladet kæruld, tranebær, klokkelyng, mose-pors, stjerne-star, dynd-star, soldug og flere andre urter.
Blomstring: Juli
Højde: 20-40 cm.
Voksested. Næringsfattig våd tørvejord. Fugtige områder af haven.
Biologi: Understøtter 3 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE)
Såtips : Så i frøbakker og lad dem stå i 2-4 uger ved lune temperaturer (20 °C). Sænk derefter temperaturen til ca 0-4°C i yderligere 4-6 uger. Det gør ikke noget, om der kommer frost. Herefter må temperaturen stige gradvist.
Ca. 200 frø
Foto : Eirian Evans
