Bakkenellike, Dianthus deltoides
Bakkenellike, er en lille nøjsom plante med stærkt farvede pink blomster. Nem, fordringsløs og længeblomstrende både til staudebede og forvildet.
Bakke-nellike, Dianthus deltoides, er en flerårig plante, som let forsvinder hvis der er større planter i nærheden. Planten breder sig ud over sandede, åbne arealer, og stikker de små pink blomster op imellem anden løs vegetation. Virkelig fin sammen med gul snerre, vejbred, hejrenæb, liden storkenæb og andre lave urter, fx i en uklippet plæne ved sommerhuset.
Blomstring: Juni-august
Højde: 10-20 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Tør og sandet jord. Solåbne overdrev. Stenbede. Terrassenært. Sol. Salttolerant.
Biologi: Besøges meget ofte af flere forskellige sommerfugle, der søger pollen i blomsterne. Understøtter 12 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Kan sås hele året, og spirer hurtigt og villigt.
Ca. 200 frø