Alm. røllike, Achillea millefolium
Almindelig røllike, blomstrer hvidt hele sommeren, og breder sig ganske moderat med underjordiske udløbere. Dejlig plante i det vilde staudebed, og én af topscorerne for biologisk værdi. ∘
Almindelig røllike, Achillea millefolium, er en flerårig, skøn og helt almindelig plante i det meste af landet. Den blomstrer hvidt (kan have et skær af lyserødt), og er meget søgt af insekter. De tørre frøstande er populære blandt småfuglene om vinteren, hvor de energirige frø er en skattet fødekilde.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-september
Højde: 30-50 cm
Voksested: Almindelig havejord. Sandet jord. Lerjord. Kalkrig jord. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne besøges af mange typer insekter, bl.a. sommerfugle som nældesommerfugl, Araschnia levan.Af bier, ses fx vægsilkebi, Colletes daviesanus, sandsilkebi, C. fodiens og kurvsilkebi, C. similis, der er oligolektiske på planter fra kurvblomstfamilien. Svirrefluer er også helt sløje med røllike. Frøene spises af fugle og insekter. Understøtter derudover 257 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE), og det er helt usædvanligt mange.
Såtips: Spirer efter 5-10 dage, ved 18-20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. Frøene er meget små og kræver lys for at spire, så tryk dem blot let ned i voksemediet.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 1000 frø

