Alm. akeleje, Aquilegia vulgaris
Frø af akeleje, høstet i haven. Der er både blå og lilla akelejer i haven, og frøene bliver sandsynligvis flest blå, som også er den naturlige farve for akeleje.
Akeleje, Aquilegia vulgaris, er en flerårig mormor-staude, og den findes forvildet i næsten alle gamle haver. Planten er mere sjælden i naturen i Danmark. Akeleje er søgt af insekter, som både suger nektar og anvender den som værtsplante for larverne. Forskelligtfarvede akelejer vil med tiden blive mere og mere som den almindelige akeleje, Aquilegia vulgaris, altså blålilla.
Akeleje bliver med tiden en kraftig plante, som sår sig villigt hist og pist. Første år kommer kun en grøn roset, året efter blomstrer den.
Blomstring: Maj-juli
Højde: 80-100 cm
Voksested: Almindelig havejord. Fugtighedsbevarende jord. veldrænet jord. Sol.
Biologi: Understøtter 32 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Spirer efter 4-10 uger ved 20 grader. Spirer de ikke, så giv dem en kuldebehandling (4 uger v. 3-5 grader) og prøv igen. Sået på friland skal de nok komme før eller siden.
Ca. 200 frø