*** FRI FRAGT VED KØB OVER 750 KR I WEBSHOPPEN ***

Kundesupport

Stor- og liden skjaller såvejledning

Skjaller, Rhinanthus, snylter på rødder fra andre planter, særligt græsrødder. Derfor er den en god hjælpe når græsset skal begrænses til fordel for de små nøjsomme urter. 

Både stor og liden skjaller har frøhvile. D.v.s. de indeholder hormoner der forhindrer dem i at spire, før vinteren er slut. Denne hvile skal ophæves ved at frøene ligger i 3-4 måneder ved en temperatur der svinger imellem 1-5 grader, og er fugtige samtidigt. Altså præcist de forhold de vil opleve i naturen i løbet af en normal dansk vinter. Derfor skal frøene ikke sås ud senere end start januar. 

Begynd med at slå græsset helt kort, og fjern afklippet. Lav “brud” i jordoverfladen der hvor frøene skal sås. Frøene skal ligge i bar jord og presses ned i jordoverfladen så de har god jordkontakt. Det kan gøres ved at vende en skovlfuld jord eller ved at skrabe en lang rende, og så her i. Frøene må gerne være dækket af ca. ½ cm jord, da det vil beskytte dem imod udtørring, og også imod sultne dyr der vil æde dem. 

Frø der er mere end ét år gamle spirer dårligt, så de skal sås så friskt som muligt. 

Optimale så-tidspunkter: August - januar.