

Skovfladbælg, Lathyrus sylvestris
Dejlig purpurrød slyngende urt til bede og forvildet. Almindelig i hele landet.
Skovfladbælg, Lathyrus sylvestris, er en flerårig, klatrende staude, som kan skyde 1-2 meter lange stængler hvert år. Smukke purpurrøde ærteblomster og slyngtråde. En værdifuld plante, som er værtsplante for rigtig mange arter. Som regel vokser skovfladbælg meget nedliggende, men er der træer, espalier, hegn eller lignende, så tager planten fat og vokser opad. Frøene sår sig et godt stykke væk fra moderplanten, da den anvender sig af slyngspredning. Frøene slynges simpelthen ud af bælgen, når de er modne. Fin plantet sammen med fx gul snerre, alm. kongepen, sød astragel og skovjordbær.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-august
Højde: 1-2 m
Voksested: Almindelig havejord. Kalkrig jord. Veldrænet lerjord. Skovhaven. Sol-Halvskygge.
Biologi: Blomsterne besøges af både humlebier og enlige bier, heriblandt langhornsbi, Eucera longicornis, der er oligolektisk på ærteblomstfamilien. Understøtter 47 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). .
Såtips: Spirer efter 1-3 uger, ved 20-15°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. Det kan være en fordel at udbløde frøene i 3 døgn forud for såningen, for at bryde den hårde frøskal.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 10 frø

