NYHED

Ramsløg, Allium ursinum

FRØ

32,00 kr.

Ramsløg er en af vore hjemlige løgplanter, og mange kender den for sin umiskendelige duft i maj (af hvidløg) og de grønne blade der kan steges i smør med svampe (slurp).

Antal

Ramsløg, Allium ursinumer en flerårig urt med en opret vækst. Oversiden af bladene er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere. Hvide blomster i rund blomsterstand. Spredning af ramsløg foregår via deling af løget, og udvikling af sideløg, og ydermere har myrer en forkærlighed for de kulsorte, olieholdige modne frø, som de slæber med sig rundt, og dermed også bidrager til spredningen.

Ramsløg vokser smukt sammen med fx anemoner, fladstjerner og kodrivere.

Blomstring: Maj - juni

Højde: 25-40 cm

Voksested: Udpræget skovbundsart. Almindelig havejord, næringsrig jord, gerne lidt fugtigt og leret. Lever godt i halvskygge til helskygge.

Biologi: De fine, hvide blomster er velbesøgt, og er man meget heldig, kan ramsløg få besøg af den sjældne glinsende jordbi (Andrena nitida. Foto), og den lige så sjældne ramsløg-svirreflue (Portevinia maculata). Ellers ses ofte svirrefluer, viklere, biller og andre vilde bier på planten. Understøtter 18 forskellige individer der lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Kan sås hele året, men bedst i eftersommeren, imens jorden endnu er lun. Behøver en varmeperiode, efterfulgt af en kuldeperiode for så at spire i en varm periode. Spirer langsomt og spredt. 

Ca. 70 frø 

Ofte købt sammen med