Kornvalmue, Papaver rhoeas

Fra 32,00 kr.
Kornvalmue, er den store og meget mørkerøde valmue, man ser på marker og i grøftekanter, ofte sammen med kornblomster. Man behøver ikke en mark for at plante eller så den yndige kornvalmue. Den er lige fin i haven.
Antal

Kornvalmue, Papaver rhoeas, er en 1-årig plante, der blomstrer midt på sommeren. Planten sår sig villigt, men kræver bar jord for at spire, som andre pionerplanter. Skal helst stå i fuld sol. Kornvalmuen er stamfader til mange af de forædlede valmuer man kan få som haveplanter. Kornvalmue kan kendes fra gærdevalmuen, dels ved sin postkasserøde farve, og ved sin mangearmede stjerne på kapslen.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juni-juli

Højde: 60-100 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, sandet jord. Lerjord. Men kan som sagt nærmest gro hvorsomhelst sålænge der er veldrænet. Sol. 

Biologi: Blomsterne besøges af humlebier og enlige bier, som samler pollen i blomsterne. Understøtter 46 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Hurtig spiring, og god til at så direkte på friland. Hvis frøene driller, så giv dem en kuldeperiode, -4°C-+4°C, i 2-4 uger. Kan spire spredt. 

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-april

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ofte købt sammen med