Knoldet brunrod, Scrophularia nodosa
Knoldet brunrod, er en statelig plante, som får små fine orkidelignende blomster.
Knoldet brunrod, Scrophularia nodosa, er en flerårig plante, der trives på frugtbar og næringsrig jord. Kan stå lidt fugtigt. Planten er udbredt i de østlige egne af Danmark og bestøves af insekter. Knoldet brunrod, har meget distinkt lugt. Sår sig villigt og er nem at tage frø fra.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juni-august
Højde: 30-100 cm
Voksested: Almindelig havejord. Fugtig og våd jord. Veldrænet lerjord. Næringsrig jord. Skovhaven. Sol-halvskygge.
Biologi: Tiltrækker forskellige typer af insekter, bl.a. den sjældne brunrodshætteugle, Shargacucullia scrophulariae.Understøtter 45 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Spirer optimalt ved en temperatur under 5°C. Kræver en lang kuldeperiode med konstant fugtighed. Sås bedst udenfor i efteråret direkte eller i bakker.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og februar-april
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 500 frø

