Vilde blomsterblandinger - frø
Vilde frø til vilde haver
Birk & Barfods frøblandinger indeholder udelukkende vilde arter fra vores biogeografiske region, og fra avlere som opfylder E.N.S.P.A-kriterierne (European Native Seed Producers Association). Nogle husker måske grøftekanterne fra vores barndom, og savner prikbladet perikon, aftenpragtstjerne og alle de andre smukke, vilde urter, og dem ser vi for sjældent nu. Vi håber at flere haveejere vil dyrke disse skønne urter i haven. Husk at man ikke må så frø i den vilde natur, p.g.a. genetisk forurening af lokale frøstammer.
Vores blandinger består af både 1-årige, 2-årige og flerårige planter. De vil ikke nødvendigvis spire samtidig, da nogle af de flerårige skal igennem en vinter først. Første sommer vil de 1-årige blomstre, 2- og flerårige vil først blomstre året efter. Forvent derfor ikke en stor blomstring allerede første sommer. De 1- og 2-årige vil frøså sig hvis man lader dem står og modne frøene inden man klipper bedet.
Vælg den frøblanding der passer bedst til forholdene i din have.
Har du brug for endnu større mængder, fx et eller flere kilo, så kan vi sagtens skaffe det. Kontakt os her, for et uforpligtende tilbud.
Vi kan selvfølgelig sende faktura via EAN. Skriv til os, så ordner vi det manuelt.
Der følger en generel såvejledning med til hver frøordre.