Kærstorkenæb, Geranium palustre
Kærstorkenæb, er en sød lille storkenæb, med fine lyslilla blomster. God til fugtige og skyggede områder.
Kærstorkenæb, Geranium palustre, er en flerårig, spinkel plante, med små lyslilla blomster i sensommeren. En storkenæb med en lang blomstring, der glæder insekterne.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-september
Højde: 25-60 cm
Voksested: Almindelig havejord. Fugtig og næringsrig jord. Skovhaven. Halvskygge-skygge.
Biologi: Blomsterne indeholder både pollen og nektar, og sammenlagt med den lange blomstringstid, er det en fortræffelig insektplante. Tiltrækker især ugler og dagsommerfugle som fx rødplettet blåfugl. Understøtter 21 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Frøene spirer optimalt efter en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 4-6 uger.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og februar-marts
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 50 frø

