Hyrdetaske, Capsella bursa-pastoris

32,00 kr.
20,00 kr.

Hyrdetaske, er en lille hvidblomstrende plante. Frøkapslerne ligner små tasker eller hjerter, deraf navnet.

Antal

Hyrdetaske, Capsella bursa-pastoris, er en 1-årig plante, der er almindelig i det åbne land. Planten blomstrer længe, og frøene er eftertragtede af fugle. 

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: April-oktober

Højde: 10-70 cm

Voksested: Almindelig havejord. Veldrænet lerjord. Skovhaven. Sol-halvskygge-skygge.

Biologi: God fødeplante for en del sommerfuglelarver, som eksempelvis aurora og stor kålsommerfugl. Understøtter 81 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Kan sås stort set hele året, men optimalt skal frøene have en kuldeperiode,  -4°C-+4°C, i 2-4 uger. God at så direkte på friland.

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: Hele året, dog ikke på bar frostjord.

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 2000 frø 

Ofte købt sammen med