Gulgrøn løvefod, Alchemilla xanthochlora

32,00 kr.

Vi kender lodden løvefod fra planteskolen, men denne er vores helt egen hjemmehørende løvefod. 

Antal

Gulgrøn løvefod, Alchemilla xanthochlora, er en storbladet staude med gulgrønne blomsterskærme. God til mere fugtig og næringsrig jord.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Maj-juli

Højde: 25-60 cm

Voksested: Almindelig havejord. Fugtig, næringsrig jord. Skovhaven. Sol-halvskygge (flimrende halvskygge).

Biologi: Nektar og pollenholdige blomster til bier, humlebier og biller. Understøtter 8 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Optimal spiring ved ca. 4 ugers kuldebehandling, -4-+4°C. Man kan også forsøge sig med en forårssåning, hvor frøene vil spire efter 3-4 uger ved 18-22°C.

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-marts

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 200 frø


Af: H. Zell

Licens: GNU Free Documentation License

Ofte købt sammen med