Gul snerre, Galium verum

Fra 32,00 kr.

Gul snerre, (også kaldet Jomfru Marias sengehalm), er en lille let plante med gule blomster, der giver fylde i bede og buketter, og har en dejlig aromatisk duft. 

Antal

Gul snerreGalium verum, er en flerårig plante, der er knyttet til mager jord, hvor græs og andre kraftige, skyggende planter bliver holdt nede ved trafik, græsning eller slåning. Det gør planten almindelig på overdrev, bakkeskrænter, langs vejkanter, på sandede strandenge og i klitter. Her er dens naturlige naboer blodrød storkenæb, harekløver, liden klokke, prikbladet perikon og smalbladet timian. Tiltrækker en del møl, sommerfugle og bier.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juni-august

Højde: 10-60 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Tør og sandet. Sol-let skygge.

Biologi: Tiltrækker mange bier. Værtsplante for den smukke snerresværmer, Hyles gallii. Understøtter 118 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Spirer efter ca. 2 uger, ved ca. 20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. Kan spire langsomt og uregelmæssigt. 

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ofte købt sammen med