Gul fladbælg, Lathyrus pratensis

32,00 kr.

Dejlig gul slyngende urt, til den lidt fugtige ende af haven eller langs en grøft. Almindelig i hele landet, og er værtsplante for isblåfuglen.

Antal

Gul fladbælg, Lathyrus pratensis, er en flerårig let klatrende staude, som lægger sig op ad højere naboer fx græsser. Fine karakteristiske gule ærteblomster og slyngtråde. En meget værdifuld plante, som er værtsplante for rigtig mange arter.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juni-juli

Højde: 30-90 cm

Voksested: Almindelig havejord. Muldrig jord. Lerjord. Veldrænet jord. Enge, fugtige områder. Sol-halvskygge. 

Biologi: Blomsterne besøges af både humlebier og enlige bier, heriblandt langhornsbi, Eucera longicornis, der er oligolektisk på ærteblomstfamilien. Værtsplante for sommerfuglelarver som isblåfugl. Understøtter 102 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE), og det er oppe i den helt høje ende. 

Såtips: Spirer godt og hurtigt ved 15-20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. Det kan være en fordel at udbløde frøene i et par døgn forud for såningen.

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 25 frø

Ofte købt sammen med