Grenet edderkopurt, Anthericum ramosum

32,00 kr.

Grenet edderkopurt, er en smuk plante med renhvide stjerneformede blomster og græsligende blade. En dejlig plante både til krukker, bede og forvildning.

Antal

Grenet edderkopurtAnthericum ramosum, er en flerårig plante med helt renhvide blomster. Blomsterne sidder til forskel fra ugrenet edderkopurtAnthericum liliago, primært på stilke der udgår fra hovedstammen. Grenet edderkopurt danner runde frøkapsler med kulsorte frø, der er meget dekorative. Gror smukt sammen med fx stor knopurt, timian og blodrød storkenæb.

Grenet edderkopurt betegnes som næsten truet, og er fredet i naturen, og må derfor kun kigges på og beundres hvis man møder den! Findes kun få steder i danmark, primært i Nordsjælland. Gror på overdrev og tørre skrænter med lav bevoksning og krat. Overgødning, opgravning og overskygning af mere aggressivt voksende planter, har været medvirkende til dens forsvinden i Danmark.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juni-august

Højde: 30-60 cm

Voksested: Almindelig havejord, næringsfattigt. Tør, kalkrig jord, men kan også gro i lidt fugtigere jord. Meget vigtigt at jorden er veldrænet. Fuld sol-let flimrende skygge.

Biologi: De pollenrige blomster bestøves primært af bier, humlebier og svirrefluer. Kan få et lidt sjældent besøg af den fine Lüneburg sortugle, Aporophyla lueneburgensisUnderstøtter 7 forskellige individer der lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Optimal spiring ved 4-6 ugers kuldebehandling, -4-+4°C. 

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-april

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 100 frø 


Foto: Krzysztof Ziarnek, Kenraiz

Attribution-Share Alike 4.0 International

Ofte købt sammen med