Galnebær, Atropa belladonna
Galnebær er en stor flot plante, med brunlige hængende klokkeformede blomster og sorte (ikke spiselige!) bær.
Galnebær, Atropa belladonna, er en flerårig plante, der er meget kalkelskende. Planten tilhører natskyggefamilien. Hele planten er giftig. En flot stor staude.
Kategori: Nær-hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-august
Højde: 50-150 cm
Voksested: Muldrig havejord. Kalkrig jord. Fugtbevarende jord. Veldrænet lerjord. Skovhaven. Sol-Halvskygge.
Biologi: Tiltrækker især nataktive insekter, som natsommerfugle. Fugle spiser af bærrene. Understøtter 30 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Frøene behøver 2-4 uger i ca. 20 grader. Sænk derefter temperaturen til ca. 0-4 grader i 4-6 uger. Det gør ikke noget, at der kommer frost. Herefter må temperaturen stige gradvist. Hvis frøene sås august/september vil de naturligt gennemgå denne proces.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 80 frø

