Fladkravet kodriver, Primula elatior

32,00 kr.

Fladkravet kodriver er en klassiker, og en yndig forårsbebuder i de danske forårsskove. Den kan være svær at kende fra hulkravet kodriver, men der er forskelle i 'kraverne', og duften har hulkravet kodriver eneret på...

Antal

Fladkravet kodriverPrimula elatior, er en flerårig plante, der ynder en fugtig, skovbundsligende jord. Blomstringen er i april, og gør fladkravet kodriver til en vigtig plante i det tidlige forår.

Smuk sammen med fx arum, anemoner og lærkespore.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: April-maj

Højde: 10-30 cm

Voksested: Almindelig havejord. Næringsrig jord. Fugtig, kalkrig, veldrænet jord. Lyse skovhaver. Sol-halvskygge.

Biologi: Tiltrækker bier og sommerfugle i jagt på nektar i det tidlige forår. Kan i yderst sjældne tilfælde besøges af Kodriver-urtesvirrefluen, som pt er at betragte som sårbar i den danske natur. Understøtter 28 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Spirer optimalt ved en temperatur på under 4°C i 4-6 uger. Kan spire uregelmæssigt over en lang periode, så opgiv ikke såbakken, hvis det tager sin tid.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-april

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 100 frø