Farvereseda, Reseda luteola

32,00 kr.

Farvereseda (eller farve-vau), er en gammel farve og medicinplante, som vokser på tør og stenet solåben bund. Høj og flot og vil stå fint på fx en gruset gårdsplads, stendiger eller grusede skrænter.

Antal

Farvereseda (eller farve-vau), Reseda luteola, er en 2- til flerårig urt, som første år får en roset og 2. år en statelig flot blomsterstand på op til 140 cm. Før i tiden brugt til at farve garn og som medicinplante. Den lange kraftige pælerod gør at den tåler selv hård tørke. Ses oftest i Østdanmark.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juli-august

Højde: 50-140 cm

Voksested: Almindelig havejord. Foretrækker tør og stenet bund, men også gerne tør lerjord. Kalkelskende. Sol-let skygge. 

Biologi: Bestøves af humlebier og enlige bier. Tiltrækker også sommerfugle, bl.a. grønbroget kålsommerfugl. Understøtter 26 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Frøene spirer optimalt efter en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 4-6 uger. God at så direkte i spirebede efterår eller senvinter. Lysspirende frø, så dæk dem ikke, men tryk dem let ned i jorden.

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-marts

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 300 frø

Ofte købt sammen med