Engkabbeleje, Caltha palustris
Engkabbeleje er en klassisk sumpplante til søer, åer og andre vådområder. Trives rigtigt godt når bare der er vådt eller fugtigt.
Engkabbeleje, Caltha palustris, er en flerårig plante, der med sine store, smukke, solgule blomster er én af klassikerne når det kommer til planter i våde områder. Blomstringen starter tidligt, hvilket er vigtigt for de insekter der søger føde på det tidspunkt, og engkabbeleje har blomster fyldt med både nektar og især pollen. De store saftige blade, er siddepladser for insekterne, men også skygge og beskyttelse for de dyr der bor og opholder sig i vandet.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: April-juni
Højde: 15-40 cm
Voksested: Fugtig, våd jord. Søer, åer, fugtige enge. Havedamme. Sol-halvskygge.
Biologi: Nektar og især pollenrige blomster. Føde for mange typer af bier og svirrefluer, og værtsplante for den smukke kærursommerfugl. Understøtter 50 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Spirer ved 20-25°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. Kan spire uregelmæssigt over en periode, så hav tålmodighed, og smid ikke såbakken ud for tidligt.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 150 frø

