

Alm. pimpinelle, Pimpinella saxifraga
Almindelig pimpinelle, er en spinkel lille skærmblomst, med yndige hvide skærme.
Almindelig pimpinelle, Pimpinella saxifraga, er en flerårig plante, der tilhører skærmblomstfamilien. Planten minder om vild gulerod eller vild kørvel på skærmblomsten, men pimpinelle er en meget mere spinkel plante, og kan tydelig kendes på de fjersnitdelte grundblade. Alm. pimpinelle skal gerne stå nogenlunde frit, ellers kan den overvokses af andre planter, især hvis der er meget næring i jorden. Ellers er pimpinelle meget nøjsom, og klarer sig fint mange steder.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-september
Højde: 15-80 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Sandet jord. Sol-halvskygge.
Biologi: Fødeplanter for flere sommerfuglelarver bl.a. alm. blåfugl, Polyommatus icarus. Understøtter 73 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: God spiring ved ca. 20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |

