
Skov og skygge (Skyggebedet), til skyggefulde områder (95% urter)
250 m2
Skyggebedet er vores nye frøblanding til bede og områder i haven hvor der er skygge / halvskygge. Alle frøene er 100% hjemmehørende arter og den indeholder mange blomstrende urter, som tiltrækker insekter.
Lille pose rækker til ca. 5 m2 (5 gram frø +frøfyld)
Mellemstor pose rækker til ca. 50 m2 (50 gram frø + frøfyld)
Stor pose rækker til ca. 250 m2 (250 gram frø + frøfyld)
Alle vores blandinger er KUN med arter der hører til i vores biogeografiske region.
Selvom et bed ligger i skygge, kan der trives mange blomstrende arter. Planter som oprindeligt voksede i skovlysninger og i skovbryn er ofte planter med store bløde blade som ikke tåler den vind der er ude i det åbne land. De har tilpasset bladene til at opfange den smule lys som trænger igennem træer og buske, og gjort dem effektive til at fange den smule af solens stråler, som når ned til dem.
Mange insekter trives i den vindstille skov, og mange af skovens blomster bestøves netop af insekter.
Denne blanding indeholder 24 forskellige en- og flerårige blomstrende insektvenlige urter, samt 6 nøjsomme og tuedannende græsser. Bemærk KUN 5% græsser, bla. skovstilkaks og skovstar.
Urter: Løgkarse, Alliaria petiolata. (Skov-)Angelik, Angelica sylvestris. Glat burre, Arctium lappa. Markarve, Arenaria serpyllifolia. Klinte, Agrostemma ghitago. Nyserøllike, Achillea ptarmica. Bredbladet klokke, Campanula latifolia. Brunelle, Prunella vulgaris. Kornblomst, Centaurea cyanus. Skovstorkenæb, Geranium sylvaticum. Alm. bjørneklo, Heracleum sphondylium. Vellugtende aftenstjerne, Hesperis matronalis. Døvnælde, Lamium album. Judaspenge, Lunaria annua. Alm. fredløs, Lysimachia vulgaris. Bjørnerod, Meum athamanticum. Engforglemmigej, Myosotis scorpioides. Skovvalmue, Papaver cambricum. Kornvalmue, Papaver rhoeas. Tormentil, Potentilla erecta. Knoldet brunrod, Scrophularia nodosum. Skovgaltetand, Stachys sylvatica. Dagpragtstjerne, Silene dioica. Mørk kongelys, Verbascum nigrum. Græsser: Alm. hvene, Agrostis capillaris. Skovstilkaks, Brachypodium sylvaticum. Skovstar, Carex sylvatica. Bølget bunke, Deschampsia flexuosa. Rød svingel, Festuca rubra. Lundrapgræs, Poa nemoralis.
En blanding uden græsser egner sig til staudelignende bede i haven. Blandinger med græsser egner sig godt til større områder som plejes mere ekstensivt.
Urter 95 %, græsser 5 %. Der er blandet frøfyld (majsgranulat) i frøene, for at lette udsåningen. Dosering: følg anbefalingen på posen.
Så-vejledning: Ryd området for vegetation og kultiver, så jorden er blød og gennemarbejdet. Riv jorden over, for at få en plan overflade. Det kan være en hjælp at blande frøene op med sand eller frøfyld, for at lette udstrøningen. Er området større, så del frømængden i to, og så en halvdel ad gangen. Riv let igennem igen, for at dække frøene med et par millimeter jord. Pres med bagsiden af riven eller kør over med en tromle, for at frøene får jordkontakt.
Vanding: Frøene begynder at spire når de vandes. Det er vigtigt at holde dem fugtige i hele spireperioden på 2-3 uger. Efter 2-3 uger kan der vandes efter behov, fx én gang om ugen hvis ikke der kommer regn.
Optimale såtidspunkter er: marts-april eller august-oktober
Bemærk foto er ikke af den aktuelle frøblanding. Fotokredit: Verbascum nigrum, Andrew Dunn CC BY-SA 2.0. Hesperis matronalis, Kenn Gibson CC BY 2.0. Heracleum sphondylium, AnemoneProjectors CC BY-SA 2.0