Mørk kongelys, Verbascum nigrum
Lille pose, ca. 100 frø
Mørk kongelys, er en statelig sentblomstrende plante, med smukke gule blomster. Tiltrækker en mængde insekter, samt fugle der spiser frøene. Spreder sig moderat med frø.
Mørk kongelys, Verbascum nigrum, er en 2-årig til flerårig plante, hvor blomsterne har en solgul farve, med en næsten lilla blomstermidte, der giver hele blomsterstanden et mørkegult udtryk. Meget hårdfør, tørketolerant og almindelig urt, som man ofte ser langs vejene. Fin at dyrke i langt de fleste haver. Planten producerer enorme mængder af frø, der selvfølgelig sår sig selv, men også er en fødekilde for fuglene som fx stillits.
Blomstring: Juni-august
Højde: 60-100 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Veldrænet lerjord. Sol-halvskygge.
Biologi: Producerer pollen til overflod, og søges af et utal af insekter. De store visne stængler er gode overvintrings muligheder for mindre insekter. Understøtter 44 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Så i efterår eller tidligt forår. Frøene spirer efter 3-4 uger ved 15-18 grader. Frøene behøver lys for at spire, så dæk kun med et MEGET tyndt lag sand eller jord. Så tyndt eller udtynd. Det er store planter. Planten er 2-årig og vil først blomstre efter en hel sæson som rosetplante. Såning i juli kan give så stor en roset, at den vil blomstre året efter.