Judaspenge, Lunaria annua
Judaspenge, er en forårsblomstende plante, der har meget fine lilla blomster, efterfulgt af frugter/frøstande, der er smukke i alle stadier.
Judaspenge, Lunaria annua, er en 2-årig plante, der dog kan opføre sig som flerårig. Forårsblomstrende, men også meget smuk resten af året, hvor de fine frøstande pynter gevaldigt. Hvis man selv vil høste frøene, skal man vente tålmodigt på at de modner, men inden de papirsagtige "holdere" har åbnet sig, og frøene er væk. Judaspenge er vild (uforædlet) og hjemmehørende i Europa.
Blomstring: April-maj
Højde: 70-100 cm
Voksested: Trives på de fleste jorde.
Biologi: Blomsterne indeholder både nektar og pollen, og tiltrækker bl.a. bier, sommerfugle og møl. Understøtter 20 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Så når frøene er modnet på planten. Kræver en varmeperiode (6-8 uger), efterfulgt af en kuldeperiode (6-8 uger) for at spire. Sås de direkte på voksestedet vil de spire før eller siden, og man kan nemt få mange planter.
Ca. 50 frø