*** FRI FRAGT VED KØB OVER 750 KR I WEBSHOPPEN ***

Kundesupport

Engelskgræs, Armeria maritima

5 gram, 2500 frø

159,00 kr.

Engelskgræs, er en lille, meget nøjsom, tørke og salttolerant plante, med fine rosa blomster. Egner sig til stenede og solrige områder. Klumpdannende.

Antal
1
Tilføj til kurv

Engelskgræs, Armeria maritima, er en flerårig plante, der tåler hård græsning, udtørring og salt. Tuen af smalle blade er vintergrøn, og i juni udvikles de rosa blomster, som står meget længe. Også efter de er visnet, står de med deres runde brune hoveder og ser dekorative ud. I haven vil den klare sig i et hævet stenbed, i kanten af terrassen, på gårdspladser og indkørsler. Superfin til sommerhusgrunde ved kysten. 

Blomstring: Juni-september

Højde: 10-25 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Tør og sandet jord. Sandede/stenede og meget lysåbne arealer. Tåler salt. Sol.

Biologi: Engelskgræs indeholder både nektar og pollen, og sammen med den lange blomstring er det guf for insekterne. Er man heldig kan man få besøg af den sjældne engelskgræs-glassværmer (Pyropteron muscaeformis), som er den mindste af vores glassværmere i Danmark. Understøtter 20 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).

Såtips: Så direkte eller i såbakker/såbede udendørs forår eller efterår. Spirer spredt over tid.