Almindelig røllike, blomstrer hvidt hele sommeren, og breder sig ganske moderat med underjordiske udløbere. Dejlig plante i det vilde staudebed.
Almindelig røllike, Achillea millefolium, er en flerårig, skøn og helt almindelig plante i det meste af landet. Den blomstrer hvidt (kan have et skær af lyserødt), og er meget søgt af insekter. De tørre frøstande er populære blandt småfuglene om vinteren, hvor de energirige frø er en skattet fødekilde.
Blomstring: Juli-september
Højde: 30-40 cm
Voksested: Almindelig havejord. Sandet jord. Lerjord. Kalkrig jord. Sol-halvskygge.
Såtips: Frøene er meget små, og kan med fordel blandes med frøfyld ved udsåning.
Ca. 500 frø