
Uldhåret ranunkel, Ranunculus lanuginosus
Uldhåret ranunkel, er endnu én af Danmarks dejlige ranunkler, eller smørblomst om man vil. Denne trives i fugtige skyggede område, og får flotte store blade.
Uldhåret ranunkel, Ranunculus lanuginosus, er en flerårig plante, med lysende gule blomster. En iøvrigt lang blomstringsperiode fra forår til sensommer (sommetider efterår). På tavlen (foto 2), kan man tydelig se forskel på bidende ranunkel og uldhåret ranunkel. Bladene er meget større, og hårvæksten udpræget på stænglerne, fra fod til isse.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Maj-august
Højde: 30-80 cm
Voksested: Almindelig havejord. Fugtig jord. Veldrænet lerjord. Skovhaven. Flimrende sol-halvskygge-skygge.
Biologi: Ranunkler er rene insektmagneter! Mindre fluer og svirrefluer er altid hyppige gæster, og ranunkelsaksebi, Chelostoma florisomne, er oligolektisk på ranunkelslægten, og vil kun finde føde der.Biller er også meget interesserede, bl.a. den lille hindbærbille,Byturus tomentosus.Understøtter 39 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Spiring efter ca. 1 måned ved 18-25 grader. Kan også sås i efteråret, og vil spire når varmen kommer.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 100 frø
Foto: Krzysztof Ziarnek, Kenraiz. Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0

