

Sylfirling, Sagina subulata
Sylfirling er en utrolig blomsterrig plante, der er god mellem belægninger, i krukker eller altankasser. Meget nøjsom og hårdfør.
Sylfirling, Sagina subulata, er en flerårig plante, med delikate, stjerneformede hvide blomster i hobetal. De græsgrønne blade er meget smalle og små, men der er så mange af dem, at de danner tykke, nærmest moslignende tæpper. Der er ikke meget der kan trænge igennem sådan en bastant måtte, så planten bliver sjældent overtaget eller overgroet af andre planter. Tværtimod skal man sommetider lige holde øje med at den ikke overgror sine naboplanter. Sylfirling selvsår moderat, og på en lidt stille, passiv facon, hvor frøene bare dratter ned på, eller lige ved siden af moderplanten. Vokser godt sammen med fx blåmunke, fåresvingel og alm. hvene.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juni-august
Højde: 2-10 cm
Voksested: Særligt velegnet til fuger imellem fliser. Almindelig havejord. Veldrænet lerjord. Fugtig, våd jord. Kan også stå mere tørt i fx stenbede, og mellem belægninger. Kan erstatte græsplæner, hvor der ikke er så meget færdsel. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne indeholder nektar, og tiltrækker mindre sommerfugle, bier og fluer. Understøtter 1 art, som lever på planten (ifølge PPE), og her er vi på det mindste i PPE vi nogensinde har set. Den enlige art er en rustsvamp kaldet Puccinia arenariae, der går på blade og sommetider stængler. Men så lidt har selvfølgelig også ret :-).
Såtips: Spirer godt og hurtigt efter 5-8 dage, ved 18-22°C. Kan forspires feb.-marts indenfor, og plantes ud samme år, eller sås sensommer/efterår med udplantning året efter. Dæk ikke frøene, de behøver lys for at spire.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 500 frø
Foto: Michael Wolf, SB_Johnny, Attribution-Share Alike 3.0 Unported

