NYHED

Strandnellike, Dianthus superbus

32,00 kr.

En absolut, duftende skønhed! Foto 2 viser strandnellike i fuld vigør sammen med bl.a. gul snerre. Ifølge os er strandnellike ganske uundværlig i den vilde have.

Antal

Strandnellike, Dianthus superbus, er en flerårig plante, med meget smukke, stærkt velduftende frynsede blomster. Blomsterfarven kan variere fra knækket hvid til mørk rosa. Findes meget sparsomt i Jylland og på øerne, men er mere repræsenteret på Sjælland, uden det tal dog overhovedet er prangende. Så planten er at betragte som sjælden i Danmark. Overgroning er én af årsagerne, men også at det åbenbart er svært at holde nallerne væk, når det kommer til at plukke blomsterne (eller endnu værre, at grave planterne op!). Det ER smukke blomster, den er vi med på, men dyrk dine egne strandnellike i haven, og nøjes med at beskue planterne i den vilde natur, så vi alle kan være med til at nyde dem ...

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juli-september

Højde: 25-60 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, sandet jord. Tør, kalkrig jord. Fugtig jord. Kystnært. Skovlysninger. Meget vigtigt er det at jorden er veldrænet. Kan vokse i områder der er fugtige om foråret, og tørre sommeren igennem. Sol-let skygge.

Biologi: Pollen og nektar til de langtungede insekter. Grundet blomsternes dejlige duft, som især er mærkbar ved aften- og nattetide, så tiltrækkes de nataktive insekter som natsommerfugle, herunder møl og ugler. Understøtter 13 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).

Såtips: Spirer godt efter 2-4 uger, ved 20-25°C. Kan også sås i efteråret, og vil spire når varmen kommer. Dæk knapt frøene, da de behøver lys for at spire.

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 250 frø



Foto: Bernd Haynold. Creative Commons Attribution-Share Alike 2.5